Dyrehold opgave D

Dyrehold opgave D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

I vores læringsforløb med børn ønsker vi at introducere dem for udviklingen fra et æg til en høne på en måde, hvor de kan være med i hele processen for at få mest mulig forståelse for en hønes cyklus. Børnene vil være aktive deltagere i hele denne proces, der begynder med at vi skal ud og hente rugeæggene. I løbet af hele denne fase fra æg til kylling  vil vi have samtaler om livscyklussen og vejen fra æg, til kylling og så til at de ender i kølediskene i forretningerne. Vi vil diskutere æggets forvandling, fra det bliver lagt, til det udvikler sig til en kylling. Desuden vil vi lære børnene, at de efter de har spist sine madpakker, kan bidrage med madrester til at fodre dyrene. Til gengæld vil hønsene give et æg tilbage, som de kan bruge som føde i husholdningen.

En anden vigtig læring for børnene vil være betydningen af at rense hønseburet, hvor den resulterende gødning (afføring) fra kyllingerne vil kunne blive brugt som en kraftig og værdifuld kompost til grøntsagsbedene. Når det så giver grøntsager, vil det jo så ende på børnenes tallerkener. Denne tilgang understreger den vigtige lektion om at kunne genbruge og genanvende en stor del af vores tiloversblevne mad i stedet for bare at smide det væk.

Inden for pædagogisk praksis observeres det, at når børn får ansvar for levende væsener, bidrager det til deres udvikling og giver dem førstehåndserfaringer med livscykler, hvilket markant forbedrer læringsoplevelsen. Opgaverne forbundet med at fodre og pleje kyllingerne fremmer en følelse af empati og omsorg hos børnene. Derudover åbner det op for deres sensoriske opmærksomhed, når de observerer, lugter og lytter til dyrene.

Samtidig skaber det også mulighed for samtaler om liv og død, herunder begrebet slagtning, som selvfølgelig også er en del af en hønes/hanes livscyklus. Udforskningen af dyrekroppens kompleksiteter og identifikationen af spiselige dele bliver et værdifuldt emne at undersøge (Kryger, I og Kardyb, D (u.å.)).

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

For at kunne strukturere læringsprocessen ønsker vi at engagere børnene så aktivt som muligt. Vi vil tage højde for Bernsteins koncept om læringsmiljøer og vurdere, om det er passende at lede, følge eller støtte de enkelte børn i forskellige situationer (Bernstein, 2001). Dette vil afhænge af børnenes tilgang undervejs i processen. Vi har til hensigt at visualisere den daglige udvikling, der finder sted fra det øjeblik, vi lægger æggene i rugemaskinen, indtil de første kyllinger klækkes. Dette vil blive fremstillet ved at præsentere børnene for plastikæg, som kan åbnes, så man kan se kyllingernes udvikling dag for dag. Hvert plastikæg vil blive åbnet én gang dagligt, så børnene visuelt kan følge med i, hvad der sker og er sket i rugemaskinen på den pågældende dag. Hvis børnene har lyst, vil de også selv have mulighed for at undersøge plastikæggene. Dette redskab bruges for at imødekomme børn, der særligt drager fordel af visuel læring, og for at tydeliggøre, hvad der foregår indeni ægget, da udrugningsprocessen kan virke abstrakt, da der før klækningen ikke er synlige forandringer at iagttage på ægget, andet end når man lyser dem.

For at fremme læringsprocessen vedrørende plejen af kyllingerne, herunder mad, vand og rengøring af deres bur, kan vi anvende et piktogram. Dette skema vil give børnene mulighed for at se, hvad der skal gøres for kyllingerne den pågældende dag.

For eksempel:

Har kyllingerne fået mad i dag?

Skal der rengøres for dem i dag osv.?

Skemaet vil også tydeliggøre, hvad fodring af kyllingerne indebærer. Selvfølgelig vil vi støtte børnene i pasningen af kyllingerne og tage hensyn til Bernsteins koncept om læringsmiljøer.

Når børnene deltager i pasningen af hønsene, såsom fodring, vanding og den generelle primære pasning, kan de danne hypoteser eller forudsigelser om, hvad de tror kyllingerne spiser, og derefter teste disse hypoteser. For eksempel ved at bruge madrester fra deres egne madpakker. Her kan vi dokumentere, hvad hvert enkelt barn iagttager omkring, hvad kyllingerne spiser.

For at give børnene en forståelse af kyllingernes størrelse og udvikling vil vi anvende et observationsark, hvor kyllingernes vægt vil blive noteret, så vi kan følge deres udvikling fra kylling til fuldvoksen høne. Vi vil regelmæssigt sammenligne kyllingernes vægt med andre genstande med samme vægt, som børnene kan relatere til. Børnene vil også få mulighed for selv at prøve at holde kyllingerne, hvis de har lyst og mod på det. Det vil også kunne give dem en kropslig forståelse for, hvor lette kyllingerne faktisk er, og hvordan f.eks. deres dun, næb og fødder føles.