Natur&Udeliv

 Sidste dag inden sommerferien I dag mødte vi op på skolen, inden vi skulle ud på stranden for at fange krabber, rejer og fisk.  Vi fik i fællesskab med holdet lavet en fælles huskeliste med de ting vi skulle have med os på stranden. Vi fik fundet tingene frem og pakket i traileren, som Christoffer havde sat på bilen.  Vi delte hele holdet ud i biler, så vi ikke endte med at køre i 20 forskellige, men kunne nøjes med en 6 stykker.  Vi kørte ned til stranden, men kunne dsv. ikke komme helt hen at holde grundet noget vejarbejde, hvilket man normalt kan. Men vi fik parkeret og pakket op, og så gik det ellers bare ned på stranden.  Vi hoppede i nogle wader og tog en rejestryger i hånden og så ud i vandet.  Der var rigtig mange af de forskellige rejer i vandet, men meget få krabber, som egentlig var planen vi skulle have en del af, da vi skulle lave krabbesuppe og dem som var der, var meget små og ikke til at spise. Der blev også fanget nogle større fisk som fladfisk og nogle andre fisk vi

Dyrehold - opgave A     1. Vælg en bruger/borger gruppe: Til vores dyrehold projekt har vi valgt målgruppen børn, som går i indskolingen (0.-3. klasse).  2. Hvilke mål er derfor bruger/brugergruppens læringsudbytte?  Gennem dyreholdet ønsker vi at give børnene en mulighed for at udvikle empati og lære vigtigheden af at behandle kyllingerne ordentligt. Vi vil lære dem at forstå, hvornår kyllinger har behov for fred og ro, og hvordan man respekterer deres behov.  Dyreholdet vil også være med til at skabe ansvarsfølelse hos børnene over for kyllingerne. Vi vil lære dem, at kyllinger er levende væsner, der har brug for mad, vand og pleje, og at det er vores pligt at sørge for deres trivsel.  Desuden vil vi give børnene en bredere viden om kyllinger, herunder deres kostvaner, deres udvikling fra æg til voksen høne, deres plads i fødekæden og deres levevilkår.  Vi vil også stimulere børnenes sanser ved at lade dem røre ved og interagere med kyllingerne på en tryg og sikker måde.  Gennem dyre

Planter fra biotop  Planter fra biotop  Plante 1  plante 2  plante 3  plante 4  plante 5 Eng forglemmigej Gåsepotentil halvgræsfamilien skræppe (butbladet) siv (knop siv) Plante 1:  Eng forglemmigej Beskrivelse/kendetegn: Info:  Eng-Forglemmigej bliver indtil 50 cm høj, men er som regel lavere.  Udseende:  Kronen er 6-10 mm. bred, fladkravet og har lyseblå blomster blade, men centrum virker gul. Stænglen er kantet, helt eller næsten glat foroven. Hvor vokser den:  Urten vokser på fugtig og næringsrig bund ved bredden af vandløb, søer, åer, på våde enge, i moser og på bunden af delvist tørlagte vandløb og vandhuller . Latinsk navn:  Myosotis scorpioides Engelsk navn:  Water forget-me-not Gruppe:  Urter Klasse:  Tokimbladet Orden: Læbeblomst Ordenen Familie:  Rubladfamilien Plante 2 Gåsepotentil Latinsk navn: Argentina anserina Engelsk navn: Silverweed Gruppe : Urter Klasse : Tokimbladet Orden : Rosenordenen Familie: Rosenfamilien Hvor vokser den: Planten er almindelig i Danmark, d

 Forbesøg på Fjordskolen onsdag 14. juni 2023 Inden vores besøg på Fjordskolen i Kruså, skulle vi gøre os nogle overvejelser omkring vores didaktiske planlægning af de aktiviteter vi ville udføre til festivalen. Med vores didaktiske planlægning ønsker vi at tilrettelægge nogle aktiviteter, som er i øjenhøjde med vores målgruppe på stedet, da vi meget gerne vil fange deres interesse og give dem muligheden for at være deltagende. Så bag vores didaktiske planlægning ligger teoretikeren Aaron Antonovskys teori omkring oplevelsen af sammenhæng, det som bliver betegnet som OAS.  Den dækker nemlig over at den læring som vi skal videregive til børnene, skal opfattes som begribelig, håndterbar og meningsfuld, hvilket vil komme til at fremme børnene på Fjordskolens læringsprocesser og deres motivation for at deltage i aktiviteterne.  Da det jo er en gruppe børn med forskellige udfordringer, så tænker vi at en god ide ville være at lave en overskuelig struktur for dem som f.eks. kunne være piktog