Sidste dag inden sommerferien


 Sidste dag inden sommerferien


I dag mødte vi op på skolen, inden vi skulle ud på stranden for at fange krabber, rejer og fisk. 
Vi fik i fællesskab med holdet lavet en fælles huskeliste med de ting vi skulle have med os på stranden.


Vi fik fundet tingene frem og pakket i traileren, som Christoffer havde sat på bilen. 
Vi delte hele holdet ud i biler, så vi ikke endte med at køre i 20 forskellige, men kunne nøjes med en 6 stykker. 

Vi kørte ned til stranden, men kunne dsv. ikke komme helt hen at holde grundet noget vejarbejde, hvilket man normalt kan. Men vi fik parkeret og pakket op, og så gik det ellers bare ned på stranden. 

Vi hoppede i nogle wader og tog en rejestryger i hånden og så ud i vandet. 
Der var rigtig mange af de forskellige rejer i vandet, men meget få krabber, som egentlig var planen vi skulle have en del af, da vi skulle lave krabbesuppe og dem som var der, var meget små og ikke til at spise.
Der blev også fanget nogle større fisk som fladfisk og nogle andre fisk vi ikke kunne finde ud af hvad hed, samt en lilla søstjerne. 





Vi startede efterfølgende op på at hakke de grøntsager som skulle bruges til at lave en fond med. 
Vi brugte løg, tomat, hvidløg, citron, hakket tomat, kokosmælk, tomat pure og vand til suppen. 
Samt kom vi krabberne og nogle rejer i for smagens skyld.
Da vi havde fanget forholdsvis mange rejer, blev de kogt over trangia og så skulle de altså håndpilles. 
Vi sad 4 mennesker og pillede de her bitte små rejer i en time, og så blev det altså kun til en lille håndfuld. 
Ikke særlig tilfredsstillende. Men de smagte heldigvis godt.


Vi fik smurt nogle franskbrød med smør, kom en lille ske rejer på hvert stykke og toppede dem af med en dut mayo, salt og citron. Det blev faktisk meget lækkert, dog dsv ikke nogle store stykker vi kunne få ud af det. Hvis de skulle være større skulle vi nok have pillet rejer i 5-6 timer, og det tænkte vi ikke lige vi havde tiden til den dag. 
En anden flok fik sat suppen over, som vi fik med en skrive brød til som var blevet ristet over bålet.
Suppen var lidt vandet og smagte egentlig mest af tomatvand med en form for skaldyr, som jo kom fra krabberne og rejerne. 
Til slut fik vi pakket det hele og kørt tilbage på skolen, hvor vi lige skulle tømme traileren og fik vasket alt det bruge grej op.      


 Vi sluttede dagen af med at tjekke op på vores højbede, som vi også lige fik vandet. 
Samt fik vi uddelegeret nogle af de opgaver vi skal have lavet hen over sommeren, inden vi fik sagt tak for i dag og tog hver til sit.





Vi vil sige tak for nu og god sommerferie!

I kan gå på ferie med denne søde video af den søstjerne 



 



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold opgave D

Dyrehold - opgave A

Dyrehold opgave C