Dyrehold opgave E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Gennem vores engagement med dyreholdet har vi opnået ny indsigt i hele processen med at udruge æg. Vi har tilegnet os forståelse for, hvordan den 21 dages inkubationsperiode forløber, herunder æggenes udseende med luftlommer og blodårer ved de forskellige lysninger af æggene. Desuden har vi udviklet kompetencer inden for opretholdelse af passende temperatur og luftfugtighed i rugemaskinen.

Vores viden om pleje af kyllinger er også blevet udvidet, herunder deres ernæringsmæssige behov og levevilkår. Vi har lært vigtigheden af at give kyllinger adgang til varmelampe i de første 6-8 uger, samt at sikre kontinuerlig adgang til frisk vand og føde.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

I den pædagogiske tilgang til processen fra ægudrugning til kyllinger, der senere udvikler sig til høns, opstår der etiske spørgsmål om liv og død i forbindelse med slagtning af høns naturligt. Samtidig rejser der sig situationer, hvor æggene ikke udklækkes til kyllinger, eller kyllinger dør undervejs i den 21-dages proces, her kommer der en dialog om, hvordan man skal håndtere disse situationer. Æggene, der ikke klækkes inden for 23 dage, vil blive efterladt i rugemaskinen i en ekstra dag. Hvis der ikke er sket nogen udvikling, vil vi konkludere, at ægget ikke vil klække. Vi vil forsøge at undersøge ægget for at vurdere, om der har været nogen form for udvikling eller om det grundet misdannelser ikke var levedygtigt.

Hvis der opstår tilfælde, hvor kyllinger dør i processen, vil vi foretage en vurdering af, hvordan vi skal håndtere situationen. Vi vil engagere børnene i en samtale om mulige årsager til kyllingens død. Herefter vil vi bortskaffe de ubrugte æg og eventuelt de døde kyllinger.

Vi har en forpligtelse til at sikre, at kyllingerne oplever et godt liv med adgang til mad og vand, et rent miljø og opmærksomhed på eventuel afføring, der skal fjernes fra kyllingernes anus. Vi værdsætter betydningen af at behandle kyllingerne med respekt og omsorg. Vi arbejder på at socialisere kyllingerne ved at give dem daglig opmærksomhed og kæl, så de kan blive så hånd tamme som muligt. Til sidst vil kyllingerne blive overdraget til Jacquelines far fra gruppen, som har fritgående høns som kæledyr på sin store grund, for der er vi sikre på, at de får det bedste hønseliv.

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Hvis vi dykker ind i den styrkede pædagogiske læreplan står der i temaet natur, udeliv og science, at:

“Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskaber af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden” (Den styrkede pædagogiske læreplan, 2020). 

Gennem dyreholdet har børnene været aktive i hele processen fra æg til kylling.

De har udvist nysgerrighed omkring udviklingen af både æg og kyllinger. Dyreholdet bidrager til en bredere dannelse, hvor børnene lærer at tage ansvar for og passe levende væsener. Dette inkluderer dannelse omkring naturen, herunder naturdannelse med fokus på fem elementer.

Børnene rører også ved de fem elementer i naturdannelse.

Det materielle element involverer ekstern interaktion med naturen, som når børnene spiser æg og drikker vand som kyllinger. Det erfaringsbaserede element opstår gennem fysisk interaktion, som når de samler materialer til kyllingerne eller håndterer dem.

Det erfaringsbaserede element indebærer, at børnene opnår erfaringer med naturen gennem fysisk interaktion. Dette sker f.eks når børnene samler materialer til brug for kyllingerne og deres hjem, og ligeledes når de får mulighed for at håndtere kyllingerne.

Det kognitive element drejer sig om viden og holdninger. Børnene udtrykker viden om kyllingers oprindelse, mad og levesteder. De kan også besidde en mere stille viden og inkludere holdninger som at gemme madrester til dyrene.

Det følelsesmæssige element vedrører reaktioner og tilknytning til naturen. Dette er ofte indre, men kan delvis udtrykkes gennem dialog og spørgsmål. Børnene udvikler empati for kyllinger som levende væsener, som også afspejles i dialogen om kyllingernes behov.

Det filosofiske element omhandler børnenes syn på natur og etik, der påvirkes af deres opvækst. Det kan være antropocentrisk (menneskecentreret) eller økocentrisk (alt har værdi uafhængigt af mennesket). Dyreholdet kan påvirke børnenes indre syn på natur og etik (Hartmeyer & Præstholm, 2021).

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Efter at have udført lyssætninger på alle 10 æg i rugemaskinen på 7., 14. og 17. dag med det formål at identificere eventuelle fostre, var vores forventning, at der ville udklækkes 9 kyllinger. Desværre resulterede dette kun i 4 kyllinger ud af de 9 befrugtede æg. Vi har dog også draget værdi af at undersøge de ikke-levedygtige fostre ved at åbne dem op og forsøge at identificere mulige årsager til, at de ikke klækkede. Det har været en fascinerende proces, hvor vi fulgte æggenes udvikling fra de første revner i skallen og den efterfølgende lyd af pipning, indtil kyllingerne var fuldstændigt ude af skallen. Vi observerede også, hvordan de tilpassede sig livet udenfor ægget og gradvist udviklede sig til de søde pelsede kyllinger, som vi kender.

Det er bemærkelsesværdigt, at arbejde tæt sammen med kyllingerne fra dag ét tydeligt skaber et følelsesmæssigt bånd og et dybfølt ansvar for deres trivsel. Det er også derfor, vi valgte at give de 4 kyllinger individuelle navne, hvilket yderligere styrkede dette forbindelses forhold.